Menu

Ny kasserer til Vennerne

image
07. oktober 2021 kl. 15:24
Store Heddinge Boldklubs Venner søger en ny kasserer. Tænder du på fællesskab, tal og det at gøre en forskel, så er posten måske noget for dig. Læs mere herunder:
Er du den næste kasserer i boldklubbens Venner?

Ved generalforsamlingen tirsdag den 9. november søger vi en ny kasserer til støtteforeningen Store Heddinge Boldklubs Venner.
Nuværende kasserer, Tina Lindberg Ringsmose, ønsker efter mange års flotte arbejde ikke genvalg.

Den øvrige bestyrelse er p.t. konstitueret med formand Jan Nissen, næstformand Mikkel Hoffmann-Rasmussen, medlem Christian Frederik Lietzen Jensen.
Bestyrelsen for Store Heddinge Boldklubs Venner sidder med til bestyrelsesmøderne i Store Heddinge Boldklub, hvor formanden og næstformanden her har byttet roller.

Typiske opgaver for kassereren er:
• Diverse betalinger
• Årlig fakturering af medlemmer af støtteforeningen
• Bogføring af foreningens bilag
• Opstille regnskab sammen med revisor
• Fremlægge regnskab for generalforsamlingen
• Sørge for byttepenge i forbindelse med aktiviteter/fester
• Tæt samarbejde med Boldklubbens kasserer
• Afstemning af kasse i kiosken, ved behov
• Afstemning af bank
• Afstemning af regnskab
• Deltagelse i bestyrelsesmøder (ca. 12 gange om året)
• Deltagelse i øvrige møder ved behov
Forventet tid pr. måned: 10-15 timer.

Er du interesseret i at høre mere eller melde dig som kandidat, så tøv ikke med at kontakte Mikkel Hoffmann-Rasmussen her på Facebook eller på formand@storeheddingeboldklub.dk
Hjemmesiden bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Vi regner med det er ok, hvis ikke skal du lukke siden.
Læs mere
Luk